FC Midtfyn U17 piger nr. 4. i Spanien

FC Midtfyns U17 piger deltog her i påsken i et internationalt stævne i Spanien. 199 hold var tilmeldt, heraf 24 i årgangen U17-piger. Stævnet startede rigtigt godt for pigerne med en sejr på 1-0. Herefter fulgte 2 nederlag i puljen på 3-0 og 3-2, men disse resultater rakte til en 3. plads i puljen, lige nok til at komme videre. Efter puljen mødte pigerne en gruppevinder... Kampen om at komme videre var meget jævnbyrdig og endte 0-0. Så afgørelsen skulle findes på straffesparkskonkurrence. Her var FC Midtfyn klart bedre og vandt 3-1. Så var pigerne i kvartfinalen. Kvartfinalen var også meget jævnbyrdig og FC Midtfyn tabte med 1-0. Modstanderne havde desværre brugt en ulovlig spiller, så der blev lagt protest som FC Midtfyn vandt. Hermed var semifinalen nået. Semifinalen var som de tidligere kampe jævnbyrdig, men på tros af flere chancer end modstanderne tabte FC Midtfyn med 2-0. ØV. Kampen om 3. pladsen skulle afgøres ved straffesparkskonkurrence. Her var det tyske hold bedre og vandt med 3-2 og det brev derfor til en flot 4. plads. Pigerne har haft en fantastisk tur og oplevet en masse.